fredag den 17. september 2010

Candy Wrap og perler..

.. det er hvad jeg har brugt min kreativitet på i denne her uge. Jeg er blevet færdig med min første taske. Som den perfektionist jeg er, er jeg slet ikke tilfreds, men det er jo godt nok for den allerførste. Nu ska jeg bare øve mig på at blive endnu bedre. Det er bare svært når man bare gerne vil være bedst nu! Heh..
Men jeg har fået lavet mig nogle flere perler, som jeg er rigtig glade for. Jeg har fået købt nogle kødnåle, som skulle gøre det nemmere at lave huller. Og det må jeg sige at det var. Det var noget nemmere denne her gang, og ødelagde næsten ikke formen. Så jeg tror endelig jeg har fundet teknikken. Jo mere jeg arbejder med cernit, finder jeg ud af at det er mere mig. Det bliver ikke nær så blødt som fimo, og er derfor nemmere at forme synes jeg. Og derudover er det fem kr. billigere, hvilket min pengepung er glad for!


God weekend til alle :)

tirsdag den 14. september 2010

Mit første salg

Idag sender jeg det første solgte armbånd afsted. Det er blevet købt i min butik på amio.dk. Er simpelthen så stolt af at nogen har lyst til at købe noget jeg har lavet. Nu håber jeg bare at jeg har fået lavet det så det passer til hende :)

God tirsdag til jer alle!

fredag den 10. september 2010

Flere hjemmelavede perler


Jeg er helt vild med at kunne lave mine egne perler. Nu er det kun mine redskaber der sætter grænsen. Jeg har lyst til at bestille alle tænkelige redskaber til at lave flere, så jeg må hellere holde mig fra ebay! Jeg har allerede en pakke på vej fra USA, og kontoen har det ikke for godt.
Disse perler er de første jeg har lavet med  min bead roller, og jeg er godt tilfreds. Mit eneste problem er at lave hullerne. Synes det er utrolig svært at bevare perlernes form. Har læst mig til at kødnåle skulle være gode til at lave hullet, så det har jeg købt :) Nu glæder jeg mig til at lave en masse perler i weekenden!

onsdag den 8. september 2010

Loppefund

Jeg har idag været med kæresten på loppemarked. Eller de kaldte det loppemarked, men det vil jeg nu ikke. Det var snarere en stor genbrugs/antik butik. Men bortset fra det, så var der virkelig mange fede ting. Jeg har altid haft en svaghed for metaldåser, og her vrimlede det med dem. Kunne ha købt mig fattig, men købte kun en som jeg slet ikke kunne stå for. Derudover fandt vi nogle gamle basserne blade fra 70'erne. Vi har i et stykke tid snakket om det kunne være hyggeligt at få en magasinholder til badeværelse, så der passer de bare perfekt :) Sidst men ikke mindst fandt vi et gammelt Billedbladet fra d. 9 April 1940. Til jer der ikke lige er så historieinteresseret, så var det denne dag at Danmark blev besat af Tyskland. Det er virkelig sjovt at læse hvad der blev skrevet om i denne tid. Vi fik det for kun 10 kr. og er næsten sikre på det er mere værd! Det synes vi i hvert fald :)

Så hvis du leder efter gamle bøger, møbler, blade, porcelæn, dåser, ølkasser eller andet, så skal du helt sikkert kigge forbi brugtvare terminalen i Viby.

onsdag den 1. september 2010

Fimo :D

Så har jeg endelig fået lavet mine egne fimo perler! Stængerne jeg havde købt kunne jeg ikke få til at blive bløde nok, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg ved ikke om det var vores ovn, eller bare noget forkert ler. Men det var i hvert fald stenhårdt.
Så jeg besluttede mig igår for at tage ned og købe noget fimo ler. Og idag prøvede jeg så at lave nogle perler. Jeg synes selv resultatet er blevet ret godt, selvom de ikke er helt færdige endnu. De skal nemlig lige slibes lidt. Selvom jeg havde handsker på kom der alligevel fingeraftryk på. Men da det er mine allerførste håndlavede perler, så synes jeg det er lykkedes utrolig godt.
Jeg har dog fået bestilt nogle redskaber, for at det skal blive nogle rigtig flotte perler. Men meningen med det her var sådan set også bare at prøve om jeg kunne finde ud af det. Og det kunne jeg :)