mandag den 30. august 2010

Nu også som butik!

Ja du læste rigtigt. Perleholic findes nu også i butikform! Jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve og se om der rent faktisk var nogle der gad og købe mine smykker, så jeg fik oprettet en butik på Amio. Idag har jeg så brugt på at få taget billeder og fået lidt styr på butikken. Så nu bliver det spændende at se om jeg får solgt noget :)

Se min butik her: http://www.amio.dk/butik/597/

søndag den 29. august 2010

Porcelæns perler!

Godt nok elsker jeg alle perler, men jeg tror næsten mine yndlingsperler er porcelæns perler. Jeg har fået lavet to knyttede armbånd med porcelænsperler, og det må siges at være dem jeg går mest med. Det øverste armbånd var et af mine allerførste knyttede armbånd, og nok det jeg har gået allermest med. Det har fået utrolig mange gode kommentarer, og jeg regner også med at lave et lignede til en julegave :) Det nederste er et ret nyt armbånd, men også et jeg allerede er meget glad for. Jeg elsker at perlerne er håndmalede, så der ikke er en identisk perle. Godt nok er der nogle der ligner, men de er aldrig helt ens. Det synes jeg der er noget helt specielt over. Så det er absolut ikke mine sidste knyttede armbånd med porcelæns perler :)

onsdag den 25. august 2010

I LOVE IKEA!

Jeg har været på indkøbstur i mit elskede Ikea, og det endda helt alene :P Bor 5 min. derfra i bil, så det kan nemt blive farligt. Det plejer også at gå galt, eller kommer i hvert fald altid hjem med nye ting.
Blev så fristet da jeg i sidste uge fik det nye katalog ind af døren. Så idag da kæresten ikke skulle bruge bilen, snuppede jeg den. Havde brug for noget opbevaring til mine diverse tråde og værktøj. Så kunne ikke finde et bedre sted at tage hen end der.
Jeg begrænsede mig utrolig meget synes jeg selv. Kom hjem med disse fine små kasser. De er perfekte til opbevaring af smykketilbehør :) Så jeg fik lige lidt mere orden i mine skuffer. Har dog fundet ud af at jeg har brug for flere skuffer, men det må blive en anden dag.
Fik også købt nogle metaldåser til opbevaring ude i køkkenskabet. Fik ryddet lidt op derude igår, og kunne godt se der manglede noget opbevaring til ris, mel og sukker!
Jeg købte faktisk kun to ting jeg ikke havde brug for. Den første var to små sukkulenter til køkkenhylden. Har før haft tre kaktusser, men to af dem er døde. Så den sidste så altså lidt ensom ud. Og så har jeg altid haft et godt øje til små planter. Kan simpelthen ikke stå for dem. Desværre er de svære at holde, men prøver alligevel altid. Sidst men ikke mindst fik jeg købt denne lille orange elg til min kat Kleo. Hun har en gammel mus derfra, og det er bare hendes ynglings legetøj. Synes simpelthen den var så sjov og sød at den skulle hun have :)

tirsdag den 24. august 2010

Det blå marked

Her i weekenden var jeg på det blå marked med søster, nevø og kæreste. Og det er absolut ikke sidste gang jeg var der! Jeg har altid elsket at være på kræmmermarked, så det var lige mig. Det var godt nok ikke så stort som jeg havde troet. Det er nemlig Danmarks største indendørs permanente kræmmermarked, så oppe i mit hovede var det meget stort, men så slemt var det ikke. Det var egentlig også fint nok da det gjorde det mere overskueligt. Men det bedste af det hele var at de havde perler! Jeg købte dog ikke rigtig nogen, andet end nogle træperler jeg skal bruge til mit projekt med fimo perler. Så det tæller ikke rigtigt! Ud over træperlerne fik jeg også nogle strikkepinde jeg skal bruge til at hænge perlerne når de skal bages. Og så fik jeg købt nogle rigtig gode nåle til mit candy wrap projekt :)
Så alt i alt var det en rigtig god tur. Selvom der er nogle ting jeg ærgrer mig over at jeg ikke købte. Men det betyder jo bare at jeg må tage tilbage snart!

Igår stod mest på afslapning. Men jeg fik lavet nogle læderarmbånd, som jeg dog ikke er helt tilfredse med endnu, men ved ikke helt hvad jeg ellers skal gøre med dem. Jeg synes læder er utrolig svært materiale at arbejde med. Jeg har det med at få helt limede og sorte fingre efter at arbejde med det. Og selvom jeg har prøvet at købe noget andet lim, så sker det alligevel.

Idag står den mest på rengøring og oprydning, men håber på at komme lidt længere med projekt candy wrap. Har fået lavet to cirkler til den første pung, og bunden til den første kurv. Så det går da lidt fremad :)

God tirsdag til alle!

fredag den 20. august 2010

Genbrug!


Jeg elsker at lave ting af genbrugsmateriale. Indtil videre har jeg fået lavet to slags armbånd af genbrugsmateriale. De er lavet på samme måde, altså candy wrap metoden, og har en glidende knytte lukning. Armbåndet til venstre er lavet af B.K.I kaffeposer og det lavede jeg på det kursus hvor jeg lærte at lave candy wrap. Skal man igang med at lære det, vil jeg absolut anbefale at lave et armbånd. Det er nemt og man ser hurtigt resultatet af ens arbejde. Armbåndet til højre er lavet af brugt cykelslange. Det er et super nemt materiale at arbejde med og det får et fedt læder agtigt look. Man kan være heldig at ens lokale cykelsmed vil forære noget væk, men ellers er jeg sikker på de fleste gerne vil sælge det ret billigt. Jeg var så heldig at få noget med fra det kursus jeg var på, så jeg havde nok til mig selv, min kæreste og søster :)

onsdag den 18. august 2010

Et nyt projekt

Jeg har besluttet mig for at begynde på endnu et projekt :) Jeg vil lave mine egne fimo perler! Jeg har altid (eller i de sidste tre måneder, i hvert fald) været vild med fimo perler. Hvis nogen er i tvivl om hvad søren det er for nogen perler jeg snakker om, så er det sådan nogen som her på billedet. Man kan lave dem i alle mulige former og farver. Og igår fandt jeg så ud af hvordan. Det er egentlig ret nemt, eller det lyder det i hvert fald til. Det eneste der er mit problem er at vi har en l.... kombi ovn.
Derfor har jeg bestilt nogle fimo stænger der allerede er lavet. Man kan nemlig også vælge at lave dem selv. Det er lidt ligesom modellervoks, men det er et endnu større projekt. Så først vil jeg lige se om det overhovedet kan lade sig gøre.
Jeg har netop fået at vide at mine stænger er blevet sendt. De kommer helt fra Hongkong, så det varer nok nogle dage inden jeg får de :P Jeg har købt dem inde på ebay, hvor man kan købe alt muligt til at lave disse perler, så jeg er bare helt hooked! Men kontoen er ikke for glad for det, så må hellere bare ønske mig det :)

tirsdag den 17. august 2010

Nye ørestikker

Igår fik jeg, udover at skære en hel del papir, lavet nogle ørestikker til mig selv. Jeg havde bestilt nogle roser som jeg så limede på nogle ørestikker, og wupti så var der fem par ørestikkere til mig :) Super nemt, og er blevet ret glade for dem.
Jeg har før lavet øreringe, som egentlig blev meget pæne. Men jeg går bare ikke så meget med øreringe. Så selvom de er sjovere at lave, bliver det nok mere til ørestikker i fremtiden :)

mandag den 16. august 2010

To pakker

Jeg tømte postkassen og der lå sørme to pakker til mig. Den ene havde jeg ventet spændt på, men den anden kom fuldstændig bag på mig. Det var nemlig en pakke fra Kims, som jeg har skrevet til for længe siden. Da de aldrig havde svaret troede jeg ikke de havde ressourcer til det, ligesom alle de andre, men de skulle åbenbart lige tilbage fra sommerferie :) Så mangler man noget materiale kan jeg i hvert fald anbefale at skrive til Kims og Haribo. Jeg tror jeg sammenlagt har fået 20 meter plastic fra dem, så nu er der ingen undskyldning for ikke at føre projektet til ende!
Derudover har jeg i weekenden fået besøgt noget familie, som også gerne ville hjælpe mig med at samle. De har også allerede fortalt hvad de ønsker sig til jul, så jeg ska bare i gang med at folde.
I den anden pakke kom de perler jeg bestilte i sidste uge. Jeg har allerede fået lavet nogle ørestikker, og har en masse andre idéer med de andre perler. Så idag står vist atter på perler, tråd, låse og papir. But I love it :D

lørdag den 14. august 2010

Candy Wrap

Jeg er gået igang med det helt store projekt. Vil lave tasker og kurve ud af "skrald". Jeg har nemlig lært hvordan man laver Candy Wrap, og synes det er helt vildt fedt. Jeg elsker at genbruge, og når man så kan få noget fedt ud af det, er det bare en kæmpe bonus. Forhåbentlig får jeg samlet nok ind til at lave nogle julegaver ud af det.
Det er nemlig en stor opgave at få samlet alt det materiale ind. Heldigvis har min mor allerede samlet en del til mig, og så spiser jeg da også selv lidt slik og chips engang i mellem ;)
Jeg har forsøgt at skrive til alle mulige forskellige bl.a. Kims, Gevalia og Merrild, i håb om at få noget af deres fejltrykte emballage. Men desværre har de fleste skrevet at de ikke har ressourcer nok til det, hvilket jo også er helt fair. Men en dag da jeg kom hjem lå der en pakke fra Haribo med en masse af deres fejltrykte slikposer. Så det kan godt betale sig at spørge.
Igår gik jeg så for alvor i gang. Jeg rengjorde og skilte alt papiret ad, og begyndte at skære det ud. Men det kommer til at tage lang til, så det er med at være tålmodig. Heldigvis har jeg tiden til det, og sætter man noget godt musik på går det faktisk nemt :)

torsdag den 12. august 2010

Jeg tog ind til byen efter perler...

...og kom hjem med nyt tøj og en CD :S Ved ikke helt hvad der gik galt der. Eller jo, perlerne var alt alt for dyr! Var både i Panduro Hobby og Jigsaw, men nægtede simpelthen at betale så mange penge for nogle perler jeg kan købe meget billigere på nettet.
Derudover har jeg forelsket mig i disse perler fra www.halling-beads.dk. Jeg er helt vild med deres håndmalede porcelæns perler! Har før købt derfra, og var yderst tilfreds med det jeg fik. Og desuden har de altid gode tilbud, og man kan være heldig at finde noget fedt i de ting der udgår.
Så det ser ud til at resten af dagen står på afslapning og perleshopping over nettet :)

onsdag den 11. august 2010

Jeg kunne ikke lade være..

Jeg ville lige lægge min seneste kreation herind. Jeg har længe haft disse perler liggende, men vidste ikke hvordan jeg skulle bruge dem. Forelskede mig i dem ved første øjekast, for synes de var så unikke. Det viser det sig i hvert fald også at de er, da de nu er udgået (ØV!).
Men igår fik jeg lavet disse armbånd, som jeg egentlig blev ret tilfreds med. De drillede en del da det var elastiktråd jeg valgte at bruge.. Og det bed mig også i ..... da det ene armbånd sprang op tre gange! Råd: Lad være med at stramme dem for meget.

Perler, perler, perler

Som bloggen hentyder er jeg vist gået hen og blevet en perleholic. Jeg elsker at surfe rundt på de forskellige perlebutikker på nettet, og venter spændt når jeg har bestilt en ny håndfuld perler. Har efterhånden fået brugt en del penge på diverse ting, der er livsnødvendige når man skal lave smykker!
Min kæreste synes jeg er blevet skør med alle de perler, men helt ærligt så mange har jeg heller ikke (ikke at jeg ik gerne ville!). Men han klager ikke når jeg får lavet nogle simple armbånd til ham, men dem er der jo heller ikke perler på.
Jeg har efterhånden fået lavet nogle smykker, og får altid ros for dem. Men det er jo også min familie, så hvad kan man forvente? Selvom jeg nu selv også som regel er ret stolte af dem. Men jeg håber da virkelig der er nogle herinde der også har lyst til at dele deres mening? Måske kan man dele nogle tips?
Nu har jeg ikke lavet smykker så længe, men jeg har da allerede erfaret hvad man ikke skal gøre, og hvad der er nemmere at gøre :)

Nå, det er vist nok blogging for idag.

Første indlæg

Så besluttede jeg mig for at lave min helt egen blog. Jeg har ofte læst andres, og har synes det var sjovt at følge med i. Men nu vil jeg så selv prøve, så må vi se om der er nogen der gider følge med i min blog :)
Jeg har altid elsket at være kreativ, men har haft svært ved at finde en vedvarende hobby. Men for tre måneder siden var jeg på et "lav-selv-smykker" kursus. Og det er jeg blevet helt bidt af, så det er nok mest det min blog kommer til at handle om. Jeg er også igang med at lave candy wrap, og så har jeg et vedvarende projekt i mine scrapbøger.
Jeg håber der er nogle derude der har lyst til at give mig noget feedback. Det kunne være super fedt at møde nogen med den samme interesse.


Bye bye for now