mandag den 23. maj 2011

Til salg

Så har jeg endelig fået lavet en taske uden bestilling. Jeg har haft travlt med diverse bestillinger på kurve og tasker, så jeg har ikke haft tid til at lave en taske til min butik. Men denne pung ryger direkte derind, så det bliver spændende at se hvor hurtigt, eller om den overhovedet bliver solgt :)


søndag den 3. april 2011

Spejlrefleks

I sidste uge kom en meget ventet pakke herhjem. Det var et spejlreflekskamera, som min kæreste og jeg havde gået og drømt om i noget tid.
Siden da er der blevet leget rigtig meget med det, og vi er bestemt ikke blevet skuffet. Det tager nogle super fede billeder.
Grunden til vi købte det var faktisk at vi til sommer skal en måned til USA. Og da det jo ikke er hver dag man kommer der, så ville vi gerne have et ordentlig kamera. Indtil videre må vi dog nøjes med de danske motiver, og vores lille kat, der nyder opmærksomheden.


onsdag den 9. marts 2011

Fastelavns æske

Jeg har kreeret endnu en avispapirs kurv. Denne gang med tilhørende låg, så den blev en slags æske. Den gik til min nevø som en fastelavns æske.
Jeg havde i lang til gået med ideen om at lave et låg til en kurv, men det var først igår jeg gjorde forsøget. Det var egentlig let nok. Det eneste jeg gjorde var at lave ternene en smule større end selv kurvens. Kurvens tern lavede jeg 17,5 x 9 og lågets 18 x 9,5.. Som de andre kurve blev den også lakeret og jeg synes selv resultatet blev ret godt :)

søndag den 27. februar 2011

Avispapirskurve

 Jeg nåede at blive færdig med frugtkurven til min mor så hun kunne have den med hjem idag. Var allerede færdig fredag aften, men der var jeg godt nok også træt af at folde og samle.
Så jeg har afleveret to avispapirskurve i denne her weekend. Den første jeg lavede har jeg været færdig med i et stykke tid, men det var en fødselsdagsgave til min søster så den kan først blive vist frem nu.
Jeg har faktisk slet ikke haft besvær med at lave kurvene. Synes det har været utrolig nemt. Avispapir er faktisk noget ret godt materiale at arbejde med, selvom man selvfølgelig skal passe lidt mere på. Men har man en rund nål og noget tråd der ikke skærer, så går det som en leg. Det eneste der bare skal gøres er, at det på en eller anden måde skal gøres vandtæt. Jeg valgte nok den dyreste måde, men også den nemmeste. Jeg købte en dunk gulvlak fra bilka, men til gengæld har jeg så til rigtig mange gange! Det fungerede perfekt og var rigtig nemt. Resultatet synes jeg selv blev ret godt i hvert fald.
Desværre fik jeg ikke taget billede af frugtkurven, men her er nogle af den anden kurv.






fredag den 25. februar 2011

Imens jeg knokler

Igår spurgte jeg min mor om hendes skole, hun arbejder som sekretær, ikke kunne bruge en candy wrap kurv af avispapir. Fik svaret at de godt kunne bruge en slags frugtkurv. Så jeg gik fluks igang og har arbejdet på den i mange timer nu synes jeg. Har fået lavet bunden og den første kant, så der er lidt vej endnu. Men jeg håber på at blive færdig til hun kommer i morgen :)
Imens jeg har knoklet med kurven har jeg haft nogle små pauser på youtube. Jeg fandt en video som jeg så for noget tid tilbage. Det er en tegnefilmsangs medley, og det er rent nostalgi!
Jeg synes det er rigtig sjovt, og så er han også rigtig dygtig. Så den vil jeg dele med jer :)

onsdag den 23. februar 2011

Et stort projekt..

Det er hvad jeg er gået i gang med. Jeg har en dejlig nevø der både elsker figenstænger og biler, så jeg vil kombinere disse og lave en kurv ud af figenstangs papir til hans biler.
Han er heldigvis en rigtig god leverandør af papiret, hver gang han skal spise en bliver papiret lagt til side til moster :) Og han er så stolt når han kommer med en masse til mig. Så det bliver sjovt at se hvad han siger til en kurv med papiret.
Desværre er det et ret langvarigt projekt, da en figenstang giver et lille tern. Så der skal godt nok spises en masse før det bliver en hel kurv. Men jeg har da allerede fået samlet en del.


søndag den 6. februar 2011

Super Bowl Sunday

Igår var jeg på min månedlige tur til brugtvareterminalen. Jeg fandt "heldigvis" ikke så mange ting at købe, men jeg så en masse jeg godt kunne tænke mig at købe. Men det er jo sådan at jeg ikke bor alene i denne lejlighed, så jeg bliver også nødt til at tage hensyn. Så jeg køber kun nogle små ting hver gang, så jeg stille og roligt laver lejligheden om ;)
Denne gang var det en kroki dukke der kom med hjem. Jeg har ikke det store talent med at tegne, men jeg holder rigtig meget af det. Jeg håber meget på at øvelse virkelig gør mester.
Indtil videre er det kun frihåndstegning UDEN mennesker jeg hygger mig med, men hvem ved om krokien kan hjælpe mig med de svære mennesker.

Idag bliver dog ikke en så kreativ dag da der skal hygges med en overflod af mad og Super Bowl. Jeg er nemlig helt bidt af Amerikansk Football, og har fulgt det igennem en del år efterhånden. I år er det første gang jeg skal se en hel super bowl, da det kommer sent og jeg altid har skulle op på arbejde dagen efter. Men det skal jeg heldigvis ikke i år, så det skal nydes. Desværre er det ikke mit hold der er med, men derimod ærkefjenden mod min kærestes hold. Så jeg ved ikke helt hvad jeg skal holde med :S

torsdag den 3. februar 2011

Et lille tip

 Hvis du ligesom jeg er træt af besværeret med at samle dine candy wrap ringe, så har jeg her et lille tip til at gøre det noget lettere.
Alt du skal bruge er selvfølgelig din færdige candy wrap kæde, en saks og tape.
 Buk enderne ind på det lange tern der skal samles, så det danner en spids.
 Klip et lille stykke tape af og klister det på enden, så den ikke går op.
 Gør det derefter også på det modsatte papir.
 Brug saksen til at styre enden ned i det rigtige tern.
 Og gør det samme med den anden.
Og vupti så har du samlet ringen på en meget nemmere og hurtigere måde :)

søndag den 30. januar 2011

Ugens sang

Den sang der har kørt mest i mine højtalere i denne her uge har helt klart været The End af Kings of Leon. Jeg synes det er en enormt fed rock sang, som også er rigtig god at synge med på og det elsker jeg :)

Så værsgo, håber i har haft en god weekend derude med en masse god håndbold!

fredag den 28. januar 2011

Min trofaste følgesvend


Jeg kom til at tænke på at jeg ikke engang har fortalt om min lille "hjælper". Hver eneste gang jeg sidder ved skrivebordet og sysler med noget kommer Kleo og vil se hvad jeg laver. Hun går hen og snuser til alle tingene, og lægger sig også gerne oveni det. Hvis jeg ikke giver hende nok opmærksomhed begynder hun at kæle sig op ad mit hovede. Mange ville nok blive irriteret, men jeg synes det er noget af det mest hyggelige :)
I min barndom har jeg altid haft hunde, og jeg troede egentlig ikke man kunne have et ligeså godt forhold til en kat. Men da kæresten og jeg flyttede sammen i en lille lejlighed, blev vi enige om at vi skulle have en kat. Og jeg må sige at jeg tog fuldstændig fejl. Jeg elsker denne lille kat ligeså højt som alle de hunde jeg har haft. Det er selvfølgelig anderledes, men man kan have et ligeså godt forhold til katte. Kleo er en indekat og det gør sikkert også en stor forskel. Hun vil være op ad os hele tiden. Jeg synes vi har fået den sødeste, skøreste, frækkeste og smukkeste kat, men det gør alle jo nok :)


søndag den 23. januar 2011

Armbånd til mænd

Eller rettere til MIN mand.. Jeg er så heldig at jeg har en kæreste der gerne vil gå med armbånd. Da han en dag fandt nogle han rigtig godt kunne lide på en hjemmeside, skyndte jeg mig at bestille materialer. Og så var en af hans fødselsdagsgaver klaret :) Han troede endda at det var de samme som dem han havde set, så jeg fik åbenbart ramt meget godt, selvom jeg nu ikke synes de er helt ens. Fik da os at vide bagefter at han synes mine var meget pænere.. Hehe..


fredag den 21. januar 2011

Bruno Mars

Jeg er normalt ikke den store fan af pop, men lige netop Bruno Mars har fanget min interesse. Jeg er vild med hans soul stemme, og at hans musik er alsidigt og har et strejf af reggae.
Specielt Liquor Store Blues er en fed sang. Den rør mig nok mest fordi det er Bob Marleys søn Damian Marley der synger med Bruno Mars.

Hr. Kold kom med hjem

I sidste weekend tog jeg til Viby hvor en af mine yndlings butikker ligger; Brugtvareterminalen. Jeg tog derhen alene da jeg ikke ville have nogle med der kunne skynde på mig. Jeg ville have tid og ro til at kigge hver en ting igennem. Jeg havde endda opsat mig på at jeg skulle bruge en masse penge, men der var heldigvis ikke så meget der fristede denne gang. Ikke andet end disse tre Erik Kold bøtter, som jeg bare måtte have med hjem.
Jeg har altid elsket kold bøtter. De minder mig om familiens hyggelige gamle sommerhus. Indtil de tre kom med hjem havde jeg dog kun en. Det skyldes at min kæreste ikke bryder sig specielt meget om dem. Han synes de er alt for tøsede, hvilket nok er derfor jeg er vild med dem :)
Men i lang tid har vi snakket om at det kunne være rart at have en beholder til spaghetti, og vupti så var der en kold bøtte til spaghetti. Det brugte jeg så som undskyldning til at købe alle tre. Jeg manglede nemlig og en bøtte til alt mit elskede slik, som den store grønne bliver brugt til. Den lille gule kunne jeg bare ikke stå for, og da jeg fandt på at bruge den til vitaminpiller fik den også en plads på hylden. Så nu er jeg den glade ejer af hele fire Erik Kold bøtter, og det må jeg vist stille mig tilfreds med indtil videre!

fredag den 7. januar 2011

Julegaver

I år fik jeg for første gang i meget lang tid lavet julegaver til familien. Det var helt sikkert de gaver jeg glædede mig allermest over at give. Jeg fik lavet en masse armbånd, en halskæde og en candy-wrap taske. Næste år håber jeg på at kunne få lavet lidt flere candy wrap ting :) Men det var tiden bare ikke til i år.
Jeg måtte gætte mig til de fleste størrelser på armbåndene, men faktisk skulle jeg kun lave tre armbånd om :) Så det var jeg lidt stolt over. Det glædede mig også at se at alle blev rigtig glade for deres hjemmelavede gave. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det :)